Angst
Hvad er angst?
Angst er en grundlæggende menneskelig reaktion, som har til formål at beskytte os mod fare. Angstsystemet er tæt knyttet til overlevelse og er i sig selv ikke problematisk. Problemet opstår, når alarmsystemet bliver overaktivt og reagerer, selv når der ikke er reel fare til stede (Verdenssundhedsorganisationen 2023).
Angst kan komme til udtryk på mange måder, blandt andet som:
-
indre uro eller konstant spænding
-
hjertebanken, åndenød eller trykken i brystet
-
svimmelhed, kvalme eller rysten
-
katastrofetanker eller forventning om, at noget går galt
-
undgåelse af bestemte situationer, relationer eller kropslige fornemmelser
For mange opleves angst primært kropsligt – som en tilstand, der "tager over", uden at man nødvendigvis kan forklare hvorfor. Angst er derfor ikke kun en tankeproces, men en helkropslig reaktion.
Angst er ikke et tegn på svaghed. Den forstås i dag som et overbeskyttende alarmsystem, der ofte er blevet formet af tidligere erfaringer, belastninger eller manglende tryghed (American Psychiatric Association 2022).
Hvad sker der i hjernen og nervesystemet ved angst?
Angst er tæt forbundet med hjernens trusselsdetektion. Særligt amygdala spiller en central rolle i hurtig registrering af fare. Når amygdala vurderer en situation som truende, aktiveres kroppens stressrespons automatisk – ofte før den bevidste tænkning når at komme i spil (LeDoux 2012).
Samtidig kan aktiviteten i præfrontal cortex, som er ansvarlig for refleksion, regulering og perspektiv, blive reduceret under angst. Det betyder, at det kan være svært at berolige sig selv med fornuft, når angsten er aktiveret (American Psychiatric Association 2022).
Angst er også tæt knyttet til kroppens stress-system (HPA-aksen). Ved gentagen eller langvarig aktivering kan kroppen komme til at befinde sig i vedvarende alarmberedskab, hvilket kan føre til udmattelse, søvnproblemer og øget stressfølsomhed (McEwen 2007).
Angst som kropslig og relationel erfaring
I nyere psykologiske og neurobiologiske forståelser ses angst i høj grad som en kropslig reguleringstilstand, ikke kun som et mentalt problem (van der Kolk 2014).
For mange hænger angst sammen med:
-
tidlige tilknytningserfaringer
-
uforudsigelighed eller manglende tryghed
-
gentagne belastninger uden mulighed for regulering
-
erfaringer med at skulle være på vagt
Hvis nervesystemet gentagne gange har erfaret, at verden eller relationer ikke er helt trygge, kan det lære at forblive i beredskab. I dette perspektiv er angst ikke irrationel, men en forståelig reaktion på tidligere erfaringer (Porges 2011).
Forskellige former for angst
Angst kan vise sig på mange måder. Fælles for angstlidelser er, at kroppens alarmsystem aktiveres uden reel fare, men det, der udløser alarmen, kan være forskelligt.
Social angst
Præget ved, at det er sociale sammenhænge, der udløser alarm.
Angsten handler ofte om frygt for at blive vurderet, udstillet, afvist eller gjort forkert i andres øjne. Det kan føre til undgåelse af sociale situationer eller stærk indre anspændthed i dem.
Generaliseret angst (GAD)
Præget ved, at alarmsystemet er aktiveret det meste af tiden.
Angsten knytter sig ikke til én bestemt situation, men viser sig som vedvarende bekymring, indre uro og spænding omkring mange områder af livet.
Panikangst
Præget ved, at angsten kommer i pludselige og intense bølger.
Panikangst indebærer panikanfald med kraftige kropslige symptomer som hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Mange bliver bange for selve angsten og begynder at undgå situationer, hvor den tidligere har opstået.
Agorafobi
Præget ved, at alarmen udløses i situationer, hvor det opleves svært at komme væk eller få hjælp.
Det kan fx være i offentlig transport, butikker, forsamlinger eller åbne rum. Agorafobi hænger ofte sammen med panikangst.
Specifik fobi
Præget ved, at angsten knytter sig til bestemte objekter eller situationer.
Det kan fx være dyr, højder, flyvning, blod, sprøjter eller lukkede rum. Angsten kan være meget intens, men er afgrænset til bestemte triggere.
Sundhedsangst
Præget ved, at kroppens signaler fortolkes som tegn på alvorlig sygdom.
Opmærksomheden er ofte rettet mod kropsfornemmelser, og der kan være gentagen kontrol, googling eller søgen efter beroligelse.
Præstationsangst
Præget ved, at alarmen aktiveres i situationer, hvor man skal præstere.
Det kan være i arbejde, studier, sport eller kreative sammenhænge og hænger ofte sammen med høje krav til sig selv og frygt for at fejle.
PTSD og kompleks PTSD
Præget ved, at alarmsystemet er påvirket af tidligere traumer.
Her reagerer kroppen, som om faren stadig er til stede. Angsten kan udløses af triggere, relationer eller bestemte kropslige tilstande og ledsages ofte af hypervigilans, undgåelse eller følelsesmæssig nedlukning.
Min terapeutiske tilgang til angst
ACT – Acceptance and Commitment Therapy
I arbejdet med angst tager jeg udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT). ACT fokuserer ikke på at fjerne angst, men på at ændre forholdet til den (Hayes, Strosahl & Wilson 2012).
I ACT forstås angst som en naturlig del af menneskelig erfaring. Lidelsen opstår, når livet begynder at blive styret af kampen mod ubehagelige tanker, følelser og kropslige reaktioner. Denne kamp kan paradoksalt nok forstærke angsten.
Terapien arbejder derfor med:
-
accept af indre oplevelser frem for kontrol
-
psykologisk fleksibilitet
-
evnen til at være til stede, også når det er svært
-
handling i retning af det, der er meningsfuldt
Målet er ikke symptomfrihed, men et liv med større bevægelsesfrihed, hvor angsten ikke længere bestemmer retningen.
Værdier som kompas
Et centralt element i ACT er arbejdet med værdier. Angst kan over tid indsnævre livet, fordi meget energi bruges på at undgå ubehag. I terapien undersøges derfor:
-
hvad der er vigtigt for dig
-
hvad du gerne vil bevæge dig hen imod
-
hvordan du kan handle i overensstemmelse med dine værdier – også når angsten er til stede
Dette skaber et mere bæredygtigt fokus end konstant symptomreduktion og støtter en gradvis genopbygning af livsengagement (Hayes et al. 2012).
Krop, traumer og regulering
Angst ses her også i et traumeinformeret perspektiv. Traumer forstås ikke kun som enkeltstående chok, men også som langvarige belastninger uden mulighed for regulering eller støtte (van der Kolk 2014).
Når kroppen ikke får mulighed for at fuldende stressresponser, kan aktivering sætte sig som vedvarende uro, spænding eller indre alarm. Kropslige reaktioner som rysten, sitren eller stærk indre bevægelse forstås her som naturlige reguleringsforsøg fra nervesystemet (Porges 2011).
I terapien arbejdes der derfor med:
-
tempo og pauser
-
opmærksomhed på kropslige signaler
-
tryghed og forudsigelighed
-
respekt for nervesystemets tolerancevindue
Regulering kommer før forandring.
Afsluttende perspektiv
Angst er ikke farlig, men den kan være meget begrænsende. Når angsten forstås som et overbeskyttende system frem for en fjende, bliver det muligt at arbejde med den på en mere nænsom og bæredygtig måde.
Terapi kan være et sted, hvor angsten gradvist mister sin dominerende rolle, fordi kroppen og nervesystemet igen får mulighed for regulering, tryghed og bevægelse.
Referencer (KU Harvard – dansk)
American Psychiatric Association (2022). DSM-5-TR: Diagnostic and statistical manual of mental disorders. 5. udg., tekstrevision. Washington, DC: APA.
Hayes, S.C., Strosahl, K.D. og Wilson, K.G. (2012). Acceptance and commitment therapy: The process and practice of mindful change. 2. udg. New York: Guilford Press.
LeDoux, J. (2012). 'Rethinking the emotional brain', Neuron, 73(4), s. 653–676.
McEwen, B.S. (2007). 'Physiology and neurobiology of stress and adaptation: Central role of the brain', Physiological Reviews, 87(3), s. 873–904.
Porges, S.W. (2011). The polyvagal theory: Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self-regulation. New York: Norton.
van der Kolk, B. (2014). The body keeps the score: Brain, mind, and body in the healing of trauma. New York: Viking.
Verdenssundhedsorganisationen (2023). Anxiety disorders. Tilgængelig på: https://www.who.int (Tilgået: dags dato).
Referncer
American Psychiatric Association (2022). DSM-5-TR: Diagnostic and statistical manual of mental disorders. 5. udg., tekstrevision. Washington, DC: APA.
Hayes, S.C., Strosahl, K.D. og Wilson, K.G. (2012). Acceptance and commitment therapy: The process and practice of mindful change. 2. udg. New York: Guilford Press.
LeDoux, J. (2012). 'Rethinking the emotional brain', Neuron, 73(4), s. 653–676.
McEwen, B.S. (2007). 'Physiology and neurobiology of stress and adaptation: Central role of the brain', Physiological Reviews, 87(3), s. 873–904.
Porges, S.W. (2011). The polyvagal theory: Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self-regulation. New York: Norton.
van der Kolk, B. (2014). The body keeps the score: Brain, mind, and body in the healing of trauma. New York: Viking.
Verdenssundhedsorganisationen (2023). Anxiety disorders. Tilgængelig på: https://www.who.int (Tilgået: dags dato).