Hvad kan jeg hjælpe med?

Her er nogle eksempler på hvad klienter søger hjælp til hos mig. 

Nogle gange er det svært at sætte ord på, hvad man har brug for. Men ofte kommer folk til mig med en sætning, der går igen — en tanke, et mønster, en fornemmelse af noget. Måske kan du nikke genkendende til en af dem her.

Vi er alle forskellige - du kan altid række ud til mig for at snakke med mig om hvad du har brug for at bearbejde.

Case eksempler

Nogle gange er det svært at sætte ord på, hvad man har brug for. Men ofte kommer folk til mig med en sætning, der går igen — en tanke, et mønster, en fornemmelse af noget. Måske kan du nikke genkendende til en af dem her.

"Jeg stoler ikke på nogen"

Måske har du oplevet et svigt, der sidder fast. Et tillidsbrud, en utroskab, en forælder der ikke var til at regne med. Måske mærker du det som en grundtone i dine relationer i dag: du venter på, at det går galt. Du holder igen med at åbne dig. Eller du går ind i relationer, der bekræfter det, du allerede frygter.

Jeg tager dig ikke primært tilbage i fortiden og bearbejder den detalje for detalje. Jeg arbejder med, hvordan mistilliden lever i dig i dag — hvilke tanker der tager over, hvordan de former dine valg, og hvad der skal til, for at du kan begynde at mærke tillid fra en ny side. Ikke naivt. Men ægte.

"Jeg føler mig forkert"

Følelsen af ikke at høre til. Af at være for meget eller for lidt. Af at skulle anstrenge sig for bare at være okay. Måske opstod den, fordi der var en forælder, der var kritisk, overset eller fraværende. Måske var det mere subtilt — en familie, hvor der ikke rigtig var plads til dig, som du var.

Den følelse kommer til at styre mere, end vi selv ved. Den får os til at tilpasse os, præstere, gemme os — eller prøve at blive den, vi tror, andre vil have. Vi arbejder med den indre sætning, der ligger under, og med langsomt at finde tilbage til det sted i dig, der ikke skal bevise noget for nogen.

"Jeg lukker helt ned, når nogen bliver vrede"

Konflikten kommer, og din krop reagerer, før dit hoved når at følge med. Du bliver stille. Du fryser. Du siger ja, selvom du mente nej. Bagefter er du vred på dig selv over ikke at have sagt fra.

Det er ikke en karakterfejl. Det er dit nervesystem, der beskytter dig på den måde, det lærte engang. Måske voksede du op med en forælder, der var uforudsigelig eller højrøstet, og dengang var det klogt at blive usynlig. I dag står det bare i vejen. Vi arbejder kropsligt med det, der sker i dig i de øjeblikke — så du langsomt kan lære din krop, at det er trygt at blive, at sige fra, at være uenig, uden at forsvinde.

"Jeg har svært ved at sige, hvad jeg har lyst til i sengen"

Seksualitet er et af de mest intime steder i os — og et af de steder, hvor mange bærer allermest skam. Måske kan du ikke sige, hvad du har lyst til. Måske siger du ja til sex, du ikke rigtig har lyst til. Måske tænker du, at dine lyster er forkerte. Måske kan du ikke mærke din egen krop, når du er tæt med en anden. Eller måske er der en afstand til din seksualitet, du ikke helt ved, hvor kommer fra.

Kroppen husker — både det gode og det svære. Tidlig skam, grænser der blev overskredet, budskaber om at kroppen ikke var din egen, eller bare en opvækst, hvor der ikke var sprog for lyst, sætter sig som spænding, fremmedhed eller nedlukning. Vi arbejder med seksualitet som en del af det kropslige arbejde: nænsomt, uden at fikse noget, og altid i dit tempo. Du må gerne tage det med her. Det er ikke forkert. Det er ikke for meget.

"Jeg tør ikke gå efter det"

Du har et mål. Et stillingsskifte, et projekt, en drøm om at starte noget eget. Måske et nyt forhold efter et brud, der tog hårdt på dig. Du ved, hvad du vil, men noget i dig bremser. Du tænker, at du fejler. Du tænker, at det er for sent. Du tænker, at du ikke er typen.

Under sætningen "Jeg tør ikke" ligger der som regel en gammel tanke, der engang gav mening — og en frygt, der har sin egen logik, når vi kigger på den. Vi arbejder med både tanken og med de små, konkrete skridt, der gør, at du kan bevæge dig. For mod er ikke det samme som at være uden frygt. Mod er at kunne gå, mens frygten er der.

"Jeg går helt i stå, når jeg skal til eksamen"

Du kan dit stof. Du har læst. Du har skrevet notater. Men når du sidder der, går hjernen tom. Eller natten før sover du ikke. Eller maven er knyttet i dagevis op til. Eller du tænker, at det her er den eksamen, hvor alle endelig opdager, at du alligevel ikke var god nok.

Eksamensangst handler sjældent om fagligheden. Den handler om, hvad der er bundet op på at lykkes — anerkendelse, identitet, værd. Under presset ligger der ofte en gammel tanke om, at din værdi afhænger af, hvordan det går. Det er tungt at bære ind i en eksamenssal.

Jeg arbejder både med det, der sker i kroppen, når du går i alarmtilstand, og med det, der ligger under: tanken om, at du først er noget værd, når du leverer. Ikke for at fjerne nervøsiteten helt — en vis spænding hører til — men for at den ikke overtager dig.

"Jeg kan slet ikke være i mig selv, når jeg er sammen med andre"

Måske mærker du, hvordan andres stemninger smitter dig. Hvordan du hele tiden tjekker, om du siger noget forkert, om du fylder for meget, om de kan lide dig. Du kommer hjem efter en aften med venner og er helt udmattet, som om du har været på arbejde.

Det handler sjældent om det, de andre faktisk tænker. Det handler om, hvad du kommer til at tro om dig selv i deres nærvær. Vi finder den tanke frem, og vi arbejder med at styrke det sted i dig, der er dig — også når der er andre i rummet.

"Jeg er presset — men jeg fungerer"

Du har styr på det. Du leverer. Men under overfladen er der blevet for meget. En uro, der ikke går væk. En træthed, der ikke kan soves væk. Fornemmelsen af at løbe uden helt at vide hvorhen.

Vi lever i en tid, hvor næsten alt accelererer — arbejdet, relationerne, kravene til os selv. Det er svært at finde ro, når verden omkring dig aldrig står stille. Vi arbejder både med konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen, og med de dybere mønstre, der holder presset i live. Måske er der noget i, hvordan du har lært at være god, ansvarlig eller uundværlig, der er værd at kigge på.

"Jeg ved ikke, hvad jeg vil — jeg er bare lidt lost"

Du har måske alle muligheder. Og alligevel står du stille. Du er blevet god til at tilpasse dig, måske så god, at du er kommet til at glemme, hvad du selv mærker.

Jeg starter ikke med svarene. Jeg starter med at finde dine værdier — ikke idealerne, men de levende pejlemærker, der viser, hvad der faktisk betyder noget for dig. Nogle af dem er ægte udtryk for den, du er. Andre er strategier, du tidligt lærte for at skabe tryghed. Når du kan mærke forskellen, bliver det lettere at vælge dit liv i stedet for at gentage det.