Hvem er jeg?

Jeg hedder Lærke Lund, og jeg er hjernen bag Center For Tilknytning. 

Min faglige position er tværfaglig: jeg er både sociolog og psykoterapeut, og det er netop koblingen mellem de to felter, der definerer mit arbejde — både i de individuelle forløb, i workshops, og i det øvrige faglige materiale, jeg udvikler.

Center for Tilknytning er min måde at bygge det sted, jeg selv savnede: et center, hvor terapeutisk dybde og sociologisk forståelse arbejder sammen som én tilgang — ikke som to, der veksler. Den kombination findes ikke andre steder i Danmark. Det er en faglig nyskabelse, jeg udvikler gennem mit arbejde og min kandidatforskning.

Sociologisk baggrund

Jeg har min bachelor i sociologi fra Københavns Universitet, hvor jeg skrev speciale om tillid som flerdimensionelt fænomen. Jeg er i gang med min kandidat samme sted, og skriver nu om koblingen mellem psykoterapi og sociologi — med mit eget sted som empirisk felt. Det er et forskningsdesign, min akademiske vejleder ikke tidligere har arbejdet med, og det har åbnet for en måde at tænke klinik og teori sammen, som jeg ikke har mødt hos andre.

Som en del af min kandidatuddannelse har jeg gennemført et praktikforløb i egen virksomhed gennem KU Innovators, Københavns Universitets entrepreneurship-program. Det er her, jeg har udviklet Center for Tilknytning som et fagligt og organisatorisk projekt — med sparring fra nogle af Danmarks førende innovationskonsulenter. Det betyder, at centret ikke kun er bygget på terapeutisk faglighed og sociologisk tænkning, men også på solid forretningsudvikling og en gennemtænkt strategi for, hvordan det kan vokse og række ud.

Jeg har lavet aktivistisk politisk frivilligt arbejde om mere normkritisk seksualundervisning gennem Sex & Samfund, og pt sidder jeg i SUMH's seksualitetsudvalg. Den erfaring har givet mig et solidt fundament for at forstå, hvordan seksualitet, krop og identitet formes i spændet mellem individ, kultur og magt — et felt, jeg også arbejder med terapeutisk.

Terapeutisk uddannelse

Jeg er uddannet psykoterapeut og tilknytningscoach under Sara Roland. Derudover er jeg certificeret mindfulness-practitioner fra Center for Bevidsthed og har gennemført det mindfulness-baserede forløb Åben og Rolig samt fordybet mig i NOAK-modellen.

Mit terapeutiske arbejde bygger på tilknytningsteori og polyvagal teori som grundstammer, suppleret af somatisk traumearbejde, jungiansk skyggearbejde, mentalisering, arbejde med kerneoverbevisninger og mindfulness. Jeg trækker på en bred tværfaglig tradition, både terapeutisk og sociologisk.

Evidensinformeret praksis

Som sociolog har jeg flere års erfaring med forskningsudvikling og den tankegang, der følger med at stå inde i den akademiske verden. Jeg læser primærkilderne — de originale forskningsartikler, som teorierne bygger på — og ikke kun de bøger, hvor andre har fortolket dataene. Det giver mig en dybere forståelse af, hvor teorierne holder, hvor de er svagt funderet, og hvor forskningen er videreudviklet eller justeret, siden de blev formuleret første gang.

Den forskerbaserede tilgang betyder også, at Center for Tilknytning er evidensinformeret. Jeg arbejder ud fra metoder, der har solid forskning bag sig — tilknytningsteori, mentalisering, mindfulness, kognitivt arbejde med kerneoverbevisninger, og løsningsfokuseret, målrettet samtaleterapi. Det sidste er særligt veldokumenteret i Stams et al.'s metaanalyse fra 2006 (Efficacy of solution-focused brief therapy: A meta-analysis) og senere bekræftet i en umbrella review fra 2024 af Schmidt et al. (Effectiveness of solution-focused brief therapy: An umbrella review of systematic reviews and meta-analyses, publiceret i Psychotherapy Research), der viser, at målrettet og fremadskuende samtaleterapi opnår tilsvarende effekt som traditionel, problemfokuseret terapi — på markant færre sessioner.

Jeg holder mig ikke til én skole. Det er et bevidst valg, ikke et tilfældigt. Forskningen i common factors — særligt Wampold (The Great Psychotherapy Debate, 2015) og Norcross & Lambert (Psychotherapy Relationships That Work, 3. udg. 2019) — viser gennemgående, at det ikke er den specifikke metode, der afgør udfaldet af et terapiforløb, men den tilpasning, der sker mellem terapeut, klient og tilgang. At trække de elementer ud af forskellige traditioner, der virker for det enkelte menneske, og lade dem arbejde sammen, er den akademisk mest veldokumenterede måde at arbejde på. Det modsatte — at tvinge alle klienter igennem én manualiseret tilgang uanset hvem de er — er faktisk det, der er dårligst underbygget.

Det betyder, at der ikke er noget hokus pokus i det arbejde, jeg tilbyder. Hverken teorierne, jeg trækker på, eller metoderne, jeg anvender, er valgt på fornemmelse. De er valgt, fordi forskningen peger på dem — og fordi de kan tilpasses det menneske, der sidder over for mig.

Et center i flere formater

Center for Tilknytning er ikke kun individuelle samtaleforløb. Det er et samlet center, hvor jeg arbejder med tilknytning, krop og relationer i flere formater — afhængigt af, hvad der passer bedst til det, du kommer med.

Jeg udvikler i øjeblikket en tostrenget workshop-serie om tilknytning: en introducerende workshop om tilknytningsstile, og en overbygning om tryghed i parforholdet. Materialet bygger på en valideret tilknytningstest ud fra ECR-R-skalaen af Fraley, Waller og Brennan. Workshops kan tages som selvstændige forløb, men fungerer også som en indgang eller et supplement til individuel terapi — før, sideløbende eller efter.

Ved siden af arbejder jeg på håndbogen Dit kropslige hjem om krop, intimitet og seksualitet, samt det tilhørende onlineforløb, som bliver en mere fleksibel måde at arbejde med det kropslige og seksuelle tema på i sit eget tempo.

På Instagram (@centerfortilknytning) formidler jeg løbende fagligt indhold, der bygger bro mellem teori og hverdag — blandt andet en igangværende serie om de bøger, der har formet min faglige tænkning, fra tilknytningsteori og somatisk traumearbejde til feministisk sociologi og seksualitetsforskning.

Det personlige

Der er en grund til, at jeg havner præcis her fagligt.

Som barn og teenager havde jeg svært ved tilknytning. Jeg mærkede det som en grundforvirring i relationer — en usikkerhed om, hvor jeg stod med andre, en tendens til at tilpasse mig for meget, eller til at trække mig, når noget blev for tæt. Jeg forstod det ikke dengang. Jeg havde bare en fornemmelse af, at noget var anderledes, og at det at være sammen med andre kostede mere, end det gjorde for mange omkring mig.

Jeg kunne virkelig have brugt sådan én som mig. Én der kunne have forklaret, hvad tilknytning er. Én der kunne have set, at det ikke handlede om, at jeg var forkert — men at jeg havde udviklet nogle strategier, der gav mening, dengang jeg havde brug for dem. Én der kunne have arbejdet med både det indre og det omkring mig, og som kunne tale om kroppen og følelserne uden at gøre det klinisk eller fjernt. Men sådan én fandtes ikke, ikke på en måde jeg kunne finde dengang. Så jeg har måttet lede selv — gennem sociologien, gennem psykoterapien, gennem kropsarbejdet, gennem mange år og mange omveje.

Den rejse har lært mig noget, der former, hvordan jeg arbejder. At forandring sjældent er viljesstyret eller hurtig. At den er langsom, kropslig og relationel. At den kræver både redskaber og et andet menneske, der holder rummet — og ikke forsøger at fikse noget, der ikke har brug for at blive fikset, men at blive mødt.

Center for Tilknytning er det sted, jeg selv havde brug for, og som jeg ikke kunne finde. Jeg bygger det, fordi jeg ved, hvad forskellen er, når man endelig møder nogen, der kan rumme hele mennesket — det indre, det kropslige og det samfundsmæssige, som én sammenhængende tilgang.

Og så er jeg også bare et menneske

Jeg er vokset op i Taastrup. Det er her, min sociologiske nysgerrighed blev født — længe før jeg havde et ord for det. Klasselagene var tydelige i min opvækst, og jeg lagde tidligt mærke til, hvordan det påvirkede mennesker helt ned i deres hverdag, selvværd og muligheder. Det blik har aldrig forladt mig. Selv i dag er det stadig det, jeg synes er mest fascinerende ved mit fag: hvordan store sociale dynamikker sætter sig som små, intime mønstre i det enkelte menneske.

Ellers er jeg også bare en helt almindelig kvinde med et helt almindeligt liv. Jeg bor med min kæreste og vores hund. Jeg er glad for at skabe noget med mine hænder — jeg strikker, maler og leger tømrer. Jeg mediterer. Og jeg passer min højtelskede køkkenhave, med en stille drøm om engang at kunne leve af mine egne afgrøder.