Sociologiens bidrag
Hvorfor samfundet skal med ind i terapirummet
De fleste mennesker, der søger terapi, kommer med en oplevelse af, at "der er noget galt med mig." Mit udgangspunkt er, at der meget ofte også har været noget i de strukturer, relationer og fællesskaber, de har været en del af — som har været med til at forme det, de nu oplever som indre problemer.
Det er her, mit blik som sociolog adskiller mit arbejde fra mere individualiserede terapiformer.
Hvad der mangler i dansk terapi
Jeg oplevede, at det sociale blik manglede i den psykoterapi, der udbydes i Danmark. Terapi i klassisk forstand bliver ofte en dyb samtale om individet på individplan — men de sociale faktorer, der er med til at forme det individ, kommer sjældent ind i rummet.
Tag fx eksamensstress. Den kan selvfølgelig være bundet til personlige mønstre og perfektionisme. Men den er også en samfundskultur. Den handler om et uddannelsessystem, der måler og rangordner. Om forældre, der selv bærer rundt på pres og sender det videre uden at ville det. Om en ungdom, der vokser op med en forestilling om, at deres værdi afhænger af deres præstation. Alt det lever i kroppen hos den, der sidder i terapistolen — og det kan ikke forstås fuldt, hvis man kun kigger indad.
Eller tag følelsen af at være forkert. Den opleves privat, men opstår sjældent privat. Den opstår ofte i mødet mellem et menneske og en norm, der ikke gav plads. En kropsnorm, en kønsnorm, en klassebaggrund, en måde at være i verden på, som ikke blev spejlet af omgivelserne. Når det ikke ses, bliver det internaliseret som personlig fejl.
Eller tag stress på arbejdet. Individuelt ser det ud som sårbarhed, uduelighed eller manglende robusthed. Strukturelt ser det ud som et arbejdsmarked, der er accelereret, afregnet på kortere bundlinjer og stiller stadig mere emotionelt krævende opgaver til den enkelte — uden at give den nødvendige tid, støtte eller mening.
Det er de samme oplevelser. De ses bare forskelligt, alt efter hvilket blik man kigger med. Og hvis kun det ene blik er i rummet, går noget essentielt tabt.
En solid sociologisk faglighed
Jeg har en grundigt funderet uddannelse i sociologi fra Københavns Universitet og er på min kandidat specialiseret i koblingen mellem psykoterapi og sociologi. Det betyder, at jeg ikke kun arbejder med indre oplevelser, men også med de samfundsmæssige og relationelle vilkår, der har været med til at forme dem.
Sociologi giver et sprog for:
klasse og socioøkonomiske forskelle
magt, hierarkier og gruppedynamikker
normer, status og tilhørsforhold
køn, seksualitet og relationelle former
marginalisering, skam og usynlighed
Disse forhold lever videre i kroppen og relationerne — også længe efter, at de konkrete omgivelser har ændret sig. Et menneske, der er vokset op lavt i et socialt hierarki, bærer det med sig i nervesystemet. Et menneske, der har været udsat for mobning, har typisk en særlig vagtsomhed i sociale rum — også år senere. Et menneske, der har bevæget sig mellem sociale lag, kan opleve en vedvarende fremmedhed, som sjældent forstås for det, den er.
Fra "der er noget galt med mig" til "noget har virket imod mig"
En central del af mit arbejde er at hjælpe med at adskille tre ting, der ofte er klumpet sammen:
Identitet — hvem du grundlæggende er.
Overlevelsesstrategier — det, du har udviklet for at klare dig i det, du har stået i.
Sociale vilkår — de strukturer, normer og hierarkier, du er vokset op i og lever i nu.
Det betyder ikke, at ansvar placeres uden for én selv. Men det betyder, at unødig selvbebrejdelse kan slippe. Når man forstår, at man fx har været placeret lavt i et hierarki, været udsat for mobning, eller manglet adgang til bestemte sociale koder, bliver det muligt at se egne strategier som forståelige. At arbejde med dem uden skam. Og at vælge nye måder at være i verden på — bevidst og med rod i noget andet end den gamle overlevelse.
Terapi i spændingsfeltet mellem individ og samfund
I terapien arbejder jeg derfor altid i tre lag samtidig:
De indre oplevelser — følelser, krop, nervesystem, reaktioner.
De relationelle mønstre — tilknytning, parforhold, familie, fællesskaber.
De sociale strukturer — klasse, hierarki, normer, status, marginalisering.
Det gør det muligt at arbejde mere helhedsorienteret. Det passer særligt godt til mennesker, der:
- altid har følt sig anderledes
- har bevæget sig mellem sociale lag
- har oplevet at skulle tilpasse sig meget
- har været bærere af spændinger i familien eller gruppen
- arbejder i felter, hvor deres baggrund adskiller sig fra majoriteten
For mange er det en reel lettelse at få øje på de større strukturer, de er viklet ind i. Det giver styrke til at finde nye veje, stå mere frit og sætte egne grænser.
Hvorfor det betyder noget i praksis
Denne kombination betyder, at:
- du ikke kun bliver mødt som individ, men som et menneske i en sammenhæng
- dine reaktioner ikke reduceres til symptomer
- dine erfaringer bliver forstået i deres fulde kontekst
For mange giver det en oplevelse af endelig at blive set mere præcist. Ikke fordi tidligere terapi har været forkert, men fordi der er noget, der først bliver tydeligt, når det sociale blik er med i rummet.
Jeg arbejder ikke ud fra idéen om, at mennesker skal optimeres. Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at mennesker ofte har tilpasset sig vilkår, der ikke var til at bære — og at der kan skabes mere frihed, når disse vilkår bliver synlige.
Det sociologiske blik i terapien er ikke en afstand til det personlige. Det er ofte det, der gør det muligt at komme tættere på sig selv.