Pårørendesamtaler

At stå tæt på et menneske, der har det svært, er noget af det mest krævende, man kan opleve. Du vil gerne hjælpe. Du vil gerne sige det rigtige, gøre det rigtige, være der. Men det kan koste. Måske mærker du, at du langsomt mister dig selv i den andens smerte. Måske føler du dig skyldig over at have behov, når den anden har det værre. Måske er du begyndt at leve i et konstant alarmberedskab, hvor du hele tiden scanner efter, hvordan den anden har det – og glemmer at mærke efter, hvordan du selv har det.

Pårørendesamtaler er et rum for dig. Ikke for den, du er pårørende til. For dig.

I samtalerne arbejder vi med at forstå, hvad der sker i dig, når du forsøger at støtte en anden. Dit nervesystem reagerer nemlig på den andens tilstand – det er helt biologisk. Vi har i hjernen såkaldte spejlneuroner, der gør, at vi automatisk opfanger og afspejler andres følelsesmæssige tilstand. Hvis du er tæt på et menneske, der er stresset, angst eller deprimeret, påvirker det dit eget nervesystem direkte. Du mærker det måske som uro, søvnproblemer, irritabilitet, træthed eller en fornemmelse af at være konstant "på".

Gennem psykoedukation hjælper jeg dig med at forstå de mekanismer, der er i spil, så du kan tage bedre vare på dig selv – uden at det betyder, at du holder op med at være der for den anden. Vi kigger på dine tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker den rolle, du tager i relationen. Mange pårørende har en historie, hvor de tidligt lærte at tage ansvar for andres følelser, og den rolle kan blive forstærket i den nuværende situation.

Med udgangspunkt i mentalisering og polyvagal teori arbejder vi med at styrke din evne til at regulere dit eget nervesystem, også når den andens tilstand trykker på dine knapper. Vi ser på, hvordan du kan sætte grænser med kærlighed – fordi sunde grænser ikke er det modsatte af omsorg. De er forudsætningen for, at du kan blive ved med at give omsorg uden at brænde ud.

Du fortjener også støtte. Det er ikke egoistisk at tage vare på dig selv. Det er nødvendigt.