Sexologiens bidrag

Seksualitet er et af de mest intime steder, vi har — og derfor også et af de steder, vi oftest bærer på mest. Skam. Tilpasning. Tavshed. Et sprog, vi aldrig fik udviklet. En krop, der ikke altid føles som vores egen.

Typisk kommer klienter uden at have tænkt på det seksuelle som en del af det, de vil arbejde med. Og sådan forbliver det, hvis det er det rigtige for dig. Du skal ikke tale om seksualitet hos mig. Det er aldrig en forudsætning for at arbejde sammen, og det er heller ikke noget, jeg bringer op, medmindre du selv åbner for det.

Men det er et rum, der står åbent, hvis du får lyst. Det er det, denne side handler om.

Hvorfor sexologi tit hænger sammen med tilknytning

Når mennesker selv vælger at bringe seksualitet ind i terapirummet, er det som regel, fordi de opdager, at noget i deres seksuelle liv ligner det, de kæmper med andre steder i relationerne. Den, der lukker ned ved konflikt, kan også lukke ned ved sex. Den, der tilpasser sig for at blive elsket, kan også tilpasse sig i sengen. Den, der længes efter bekræftelse, kan mærke det særligt skarpt i det intime.

Det er ikke altid sådan. Men når det er det, giver det ofte en dybere forståelse — både af dig selv og af det, du arbejder med.

Hvad forskningen viser

Koblingen mellem tilknytning og seksualitet er ikke en kliché. Den er et af de bedst dokumenterede områder i moderne tilknytningsforskning.

Mario Mikulincer og Phillip Shaver — to af de mest toneangivende forskere inden for voksentilknytning — beskriver i Attachment in Adulthood (Guilford Press, 2. udg. 2016), at tilknytning, omsorg og seksualitet udgør tre adfærdssystemer, som er tæt sammenvævede i voksne kærlighedsrelationer. De kan studeres hver for sig, men i praksis arbejder de sammen — og ofte er det i seksualiteten, at utryg tilknytning viser sig tydeligst.

Forskningen viser blandt andet, at mennesker med ængstelig tilknytning oftere bruger sex til at søge bekræftelse og modvirke frygt for afvisning — hvilket paradoksalt nok kan gøre oplevelsen af tilfredsstillelse sværere at nå. Mennesker med undgående tilknytning rapporterer i gennemsnit lavere følelsesmæssig forbindelse i det seksuelle, undgår sårbarhed og har oftere sex uden emotionel involvering. Et studie af Péloquin, Brassard, Lafontaine og Shaver (2013, publiceret i Journal of Sex & Marital Therapy) dokumenterer, hvordan partnerens omsorg og lydhørhed medierer sammenhængen mellem tilknytningsutryghed og seksuel tilfredshed — hos både distressede og ikke-distressede par.

Det betyder, at seksuelle udfordringer i et parforhold sjældent kun er seksuelle. De er oftere udtryk for tilknytningsmæssige mønstre, der finder deres mest sårbare udtryk netop i intimiteten. Og når vi arbejder med dem som tilknytningsarbejde — ikke kun som seksuelle problemer — er der ofte mere at flytte.

Hvorfor har vi de lyster, vi har

Et gennemgående spørgsmål i mit arbejde er også: hvorfor har vi de lyster, vi har?

Hvorfor tænder nogle på at give sig hen, mens andre tænder på at have kontrol? Hvorfor opleves det, der føles stærkest i fantasien, ofte som det, vi har sværest ved at acceptere i os selv? Hvorfor kan man sige højt, at man elsker nogen, men ikke kan sige højt, hvad man har lyst til med dem?

Svarene ligger sjældent kun i individet. De ligger også i de normer, vi er vokset op i, og de strategier, vi har udviklet for at være tæt på andre uden at blive forladt eller afvist.

Vores personlighed og individualitet træder ofte tydeligt frem i vores seksualitet — men den reguleres også af normer for, hvad der anses som rigtigt, normalt eller passende. For nogle bliver lyst et sted, hvor man er mest ærlig. For andre bliver det et sted, hvor man er mindst til stede, fordi man ikke kan rumme sig selv der.

Et basalt behov, omgærdet af tavshed

Seksualitet er et grundlæggende menneskeligt behov — på linje med de behov, Abraham Maslow beskriver i sit behovshierarki. Alligevel er det omgærdet af tavshed og moralsk regulering på en måde, som andre basale behov ikke er. Vi taler ikke om det. Vi lærer det ikke at kende som noget, der er vores. Vi modtager det ofte først som noget, der skal kontrolleres, skjules eller præsteres.

Den tavshed er ikke personlig. Den er kulturel. Men den lever i kroppen som privat skam.

Når lyst og norm kolliderer

Med inspiration fra sociologen Gayle Rubin og hendes analyse af seksualitetens hierarkier — the charmed circle — forstår jeg seksualitet som kulturelt organiseret. Nogle former placeres centralt som legitime og normale. Andre marginaliseres. Heteroseksuel, monogam, privat, kærlighedsbaseret sex står typisk i midten. Andet — kink, flere partnere, sex for sin egen skyld, queer udtryk, ikke-reproduktive former — skubbes ud.

Disse hierarkier lever ikke kun i samfundet. De lever i kroppen. Skam mærkes som spænding, sammentrækning, tavshed. Det betyder, at det, der vækker lyst, ikke altid føles foreneligt med den identitet, man har lært at stå for. Her opstår ofte en indre splittelse, som let bliver gjort personlig — selvom den også er strukturel.

Når vi forstår det, slipper en del af skammen. Ikke al. Men nok til, at der kan komme plads til noget andet.

Hvad vi konkret kan arbejde med

Hvis du vælger at tage seksualiteten med ind i arbejdet, kan det fx handle om:

At finde sprog for lyst, grænser og præferencer — måske for første gang i dit liv
Skam omkring specifikke lyster eller fantasier
Oplevelser af at lukke ned, dissociere eller blive fjern under sex
At sige ja til sex, du ikke har lyst til, eller ikke kunne sige nej til noget, der var for meget
Følelsen af afstand til din egen krop og seksualitet
Overskredne grænser, tidligere oplevelser, der stadig sidder i kroppen
Sexlivet i et parforhold — hvordan tilknytning og uenighed viser sig i sengen
At finde en seksualitet, der er din — og ikke dikteret af normer eller forventninger

Altid nænsomt. Altid i dit tempo. Du bestemmer, hvad der kommer ind, og hvornår.

Erfaring og normkritisk fundament

Med en baggrund i Sex & Samfund har jeg arbejdet med normkritisk seksualundervisning og bidraget til at udvikle mere inkluderende forståelser af krop, køn og seksualitet. Det har givet mig et solidt fundament i at forstå, hvordan seksualitet formes i spændet mellem krop, kultur og magt. Hvordan normer internaliseres. Hvordan marginalisering opstår. Og hvordan skam ofte produceres i mødet mellem individ og norm — ikke indefra.

Min tilgang er konsekvent inkluderende i forhold til køn, orientering og relationelle former. Mangfoldighed er ikke en undtagelse. Det er en del af det menneskelige vilkår.

Jeg forstår seksualitet som et felt, hvor kroppens respons, personlighedens udtryk, relationelle erfaringer og kulturelle normer mødes på én gang. Når den sammenhæng bliver tydelig, bliver seksualitet mindre et tabu og mere en integreret del af menneskelig variation.

Seksualitet er ikke et særligt tema ved siden af livet. Det er en del af det. Og det er en del af det, jeg kan arbejde med — hvis og når du har lyst.